Roskilde har et blomstrende handelsliv med butikker, man kun finder her. F.eks. Guldsmeden Andersen & Enig, hvor tredje og fjerde generation sammen passer det 110 år gamle værksted. Eller Lützhøfts Købmandsgård fra 1892, der i dag står præcis som i 1920 - dog med friske varer... Jeppeart er et mere moderne indslag, der dækker under et kollektiv af kunsthåndværkere - meget passende placeret i Roskildes gamle laugsgade, Skomagergade, der i sin storhedstid husede hele 21 skomagere...